Kernen i vor brød

Tradition er et væsentlig element i hele vores produktion. Det er de gamle opskrifter og den lange hviletid på brødet, der ligger som basis for store dele af produktionen. Dette giver den traditionelle smag som kendetegner brødet fra Terndrupbageri der hverdag pryder hylderne i butikken.

Brød fra Terndrup Bageri

Kernen i vores rugbrød

Opskrifterne er af gamle traditioner. Masser af kerner og en saftig krumme giver vor rugbrød den lange holdbarhed. Fedtstoffet i rugbrødet kommer kun fra mel og kerner. Der tilsættes altså ikke olie i vores rugbrød.

Den gode kvalitet

Kun med det bedste, får man det bedste. Derfor er vi også meget nøjeregnende med, hvad vi bruger i den daglige produktion. Kvaliteten af vores råvarer er altid i højsædet. Vi bruger meget fransk hvedemel, for at få præcis den struktur og smag vi mener et brød bør have. Samtidig langtidshæver vi vor deje og nogle får lov til at modne i mere end et døgn, inden vi bager det i stenoven. Alt brød der forlader bageriet, har været i hænderne på kyndige fagfolk, der er traditionerne tro, og som ved, hvad de laver. Hvert brød er unikt og vil aldrig kunne laves på store fabrikker. Det kræver nemlig fornemmelse for dejen og en menneskelig hånd at styre den i den helt rigtige retning. Forarbejdet er væsentligt og intet kan forceres i den langsommelige proces, det er at fremstille det perfekte brød. Det kræver tålmodighed, tid og så lidt mere tid – men så fornægter resultatet sig heller ikke.

Kun med det bedste, får man det bedste

Derfor finder kun de bedste råvarer vej til vore kager. De bedste marcipaner fra Odense marcipan fabrik. Af chokolade bruger vi flere forskellige slags, der er af den fineste belgiske Callebaut chokolade. Til jul, påske og andre højtider fremstiller vi den fineste hjemmelavet chokoladekonfekt.